Slip af med de sure sokker

21. jul 2026

Slip af med de sure sokker

200 kr. Mere behøver det ikke at koste for at slippe af med de sure sokker i teamtasken. I Hyttebyen tilbyder Dana Cup nemlig at vaske og tørre både spillertøj og det private tør.

- Og hvis vi har tid, lægger vi også tøjet pænt sammen og gør det lækkert Der er jo ingen, der ønsker at gå med en krøllet t-shirt, smiler Stine Roed Einarsson, der er en af de mange, der betjener rækken af vaskemaskiner og tørretumblere.

De 200 kr. er prisen for det tøj, der kan være i en vaskemaskine. Er der mere tøj, stiger prisen selvfølgelig. En vask varer typisk et par timer, inklusiv tørring.

- I vaskeriet arbejder vi 24 timer i døgnet. Nattevagterne har nemlig travlt med at vaske alt tøjet fra Dana Cups kæmpe store køkken, sammen med privat- og spillertøj, tilføjer hun.

Del Del Del
Flere nyheder
crosschevron-down