280 dommere skal dømme 2899 kampe

21. jul 2025

280 dommere skal dømme 2899 kampe 

Den gode fortælling om, hvor fedt det er at være dommer ved Dana Cup virker. Antallet af dommere til turneringen er nemlig steget.  

- 30-40 flere dommere i forhold til 2024 er klar til at fløjte kampene op i år, og det er vores klare indtryk, at mange af dommerne har tilmeldt sig, fordi deres kolleger har fortalt om de gode oplevelser ved Dana Cup, siger Thomas Jensen fra The Referee Office. 

På mandagens traditionelle velkomstmøde fortalte ansvarlig for dommerne, Thorsten Vekens, at der i alt er 280 dommere tilmeldt, og de skal dømme 2899 kampe. 

Dommerne kommer fra så forskellige lande som Danmark, England, Norge, Finland, Tyskland, Ghana, Hong Kong, Mexico, Nepal, Holland, Spanien, Sverige, USA og Wales.

Del Del Del
Flere nyheder
crosschevron-down