55 hold bliver slået ud hver time
Torsdag er den dag, hvor fårene bliver skilt fra bukken i Dana Cup. Den dag, hvor nogle hold må se i øjnene, at deres drøm om at løfte den store pokal på lørdag, desværre ikke bliver en realitet.
I stedet kan de rejse hjem, hvis de har lyst.
- I øjeblikket bliver 55 hold slået ud af turneringen hver time, og når torsdagen er omme, er der 751 hold færre tilbage, fortæller Kim Neistskov og Ole Vang Bruun fra turneringsledelsen.
- I morgen, hvor der afvikles både B-finaler og de første A-finaler, bliver der 217 tabere og 10 vindere af B-finalerne. Lørdag afvikles 19 finaler, så her er der 38 hold, der er klar til at reje hjem – som vindere eller tabere.
I alt er der under Dana Cup 2025 afviklet 2547 kampe, når sidste fløjt lyder lørdag aften.
















