B-67 - Grønland

11. mar 2025

B-67 - B11 - Grønland

1. Fortæl os kort navnet på din klub og hvor I kommer fra, samt jeres historie?

B-67 står for Boldklubben anno 1967, blev oprettet i 1967 i Nuuk - Grønland, mere for at kunne udfordre daværende klubber og være med til Grønlandsmesterskaber. Klubben har en lang historie med talentfulde og dygtige spillere og har den dag i dag, stor fokus på talentudvikling og samarbejde med både danske og udenlandske klubber f.eks udviklingsarbejde med FC København. B-67 er også den klub i Grønland, med fleste Grønlandsmesterskaber og har en lang tradition med at sende unge spillere til udenlandske turneringer såsom Dana Cup.

2. Fortæl os, hvad det betyder for dig og dit hold at deltage i Dana Cup?

Først og fremmest, så glæder vi os enormt meget til at opleve Dana Cup, samt muligheden for at spille mod andre dygtige spillere fra DK og udlandet. Helt klar fokusområdet for os trænere, er at vores spillere skal have en fed oplevelse af turen og gerne komme hjem med mere kamperfaring til vores egne turneringer hjemme i Grønland.

3. Hvad er jeres mål og forventninger til Dana Cup 2025?

Vi skal generelt have en fed oplevelse og få noget mere kamperfaring, da vi herhjemme ikke har ugentlige kampe, så vores mål er klart og tage én kamp ad gangen og håbe på gode resultater. da det er første gang vores U11 deltager, så er vi selvfølgelig spændte på selve resultaterne, men er i hvert fald klar på de udfordringer, der måtte komme. Vi vandt for 2 år siden A finalen i en anden turnering og sidste år B finalen i samme turnering, så vil klart udfordre de modstandere der vil være, men med en vis ydmyghed da vi som sagt ikke spiller kampe så tit og at vores udendørs sæson kun varer i omkring 3 måneder.

4. Dana Cup støtter Football for the Goals - det er et FN-initiativ, der giver den globale fodboldverden en platform til at engagere sig i og arbejde med verdensmålene for bæredygtig udvikling (SDG'er). Vi beder alle hold om at vælge mindst 1 af de Globale Mål, som de støtter, og som de vil spille for i Dana Cup. Hvilket mål støtter dit hold, og hvilket vil I spille for? Mere information: Football for the Goals og Global Goals

Vi har ikke specifikt snakket om emnet, men vi støtter formålet generelt. Skulle man vælge 1 enkelt globalt mål, så ville det være mål nr. 16 peace, justice and strong institutions og her tænker vi på vores børns opvækst og fremtid.

 

Global Goals

Powered by:
Bambusa, Rederiet Isafold, Normal, Nike, Nord Energi & Sports World

 

Del Del Del
Flere nyheder
crosschevron-down