Dana Cup åbningsceremoni

17. jul 2025

Dana Cup åbningsceremoni – En uforglemmelig start på en magisk uge

Når Dana Cup skydes i gang, sker det med manér og det hele begynder med den traditionsrige åbningsceremoni. Hvert år samles omkring 20.000 deltagere, frivillige og tilskuere til én stor fælles fejring af fodbolden, fællesskabet og mangfoldigheden.

Siden 1982 har åbningsceremonien været et højdepunkt i Dana Cup-ugen, en festlig og farverig begivenhed, hvor hele byen Hjørring summer af liv. Hold fra hele verden marcherer med flag og klubtrøjer gennem byen og ind på Nord Energi Arena, hvor en aften fyldt med stemning, musik og internationale fodboldoplevelser venter.

Find programmet HER

Der udvælges hold fra hver nation, så alle nationer bliver repræsenteret i vores åbningsceremoni. Alle er selvfølgelig velkomne til at deltage i paraden. Hvis man ikke skal være med i paraden, anbefaler vi at alle møder op i god tid og tager plads på tribunerne for at opleve det unikke øjeblik, hvor Dana Cup 2025 bliver erklæret åben.

En aften med fællesskab i centrum

Åbningsceremonien er mere end en parade – det er et internationalt møde mellem kulturer, sprog og passioner. Det er her, man mærker, at Dana Cup ikke kun handler om fodbold - men om mennesker. Når tribunerne fyldes, musikken spiller, og flagene vajer, bliver det tydeligt: Dana Cup er noget særligt.

Kom og vær en del af magien, når tusindvis af unge fra hele verden samles i Hjørring til ét fælles øjeblik.

 

Del Del Del
Flere nyheder
crosschevron-down