Dana Cup budt velkommen til Hjørring

22. jul 2024

Dana Cup budt velkommen til Hjørring

Hvert år bliver Dana Cup budt velkommen til Hjørring af kommunens borgmester ved en festlig reception på rådhuset. Og hvert år bliver to hold udvalgt til at repræsentere samtlige flere end 1000 hold.

I år repræsenterede B67 fra Grønland alle de piger, der spiller med ved Dana Cup, mens Hongkong FC repræsenterede drengene.

Direktør for Dana Cup, Jette Andersen, glædede sig over, at der i år deltager hele 10 hold fra Grønland, og hun bød samtidig Hongkong FC velkommen til klubbens første Dana Cup.

Borgmester Søren Smalbro bød på Hjørring Kommunes vegne velkommen og fortalte lidt om byen, dens indbyggere og de mange muligheder, der er for både shopping og naturoplevelser blandt andet med nogle af Danmarks bedste badestrande.

(Foto: Hans Ravn)

Del Del Del
Flere nyheder
crosschevron-down