Dana Cup sætter Hjørring på landkortet

22. jul 2024

Dana Cup sætter Hjørring på landkortet

- Vi er pavestolte over Dana Cup, og vi ved positivt, at den store fodboldturnering sætter Hjørring på landkortet. Vi kan konstatere, at mange efter deres gode oplevelser med Dana Cup kommer tilbage for at opdage endnu mere af vores kommune.

Sådan siger Hjørring Kommunes borgmester, Søren Smalbro. Mandag bød han officielt Dana Cup velkommen til Hjørring og ønskede for deltagerne, at de må få en rigtig god uge i Hjørring med masser af fodbold og nye venskaber på tværs af landegrænser.

- Dana Cup betyder jo, at indbyggertallet i Hjørring hvert år bliver fordoblet, og jeg så her til morgen, at der er flere deltagere ved Dana Cup, end der er til OL i Paris, smiler borgmesteren og glæder sig over den enorme positive effekt, som turneringen har på både byen og de handlende.

Del Del Del
Flere nyheder
crosschevron-down