Dommerne blev budt velkommen
220 dommere fra 15 nationer blev mandag budt velkommen til årets udgave af Dana Cup af Torsten Wekens, der er ansvarlig for dommersektionen.
Informationsmødet er en god tradition, hvor dommerne får lejlighed til at hilse på hinanden og til at blive orienteret om de nyeste retningslinjer, som kampene i den store turnering afvikles efter.
Torsten Wekens beklagede, at et par håndfulde kinesiske dommere ikke var i stand til at komme til Danmark på grund af corona-restriktioner.
Til gengæld kunne han glæde sig over, at to kvindelige dommere fra Nepal dette år har fundet vej til Hjørring for at blive en del af holdet.