En varm velkomst til Hjørring

23. jul 2025

En varm velkomst til Hjørring

- Siden 1982 har Dana Cup budt velkommen til flere end en halv million unge mennesker fra hele verden. Det er ret enestående at tænke på, så I kan godt give jer selv et varmt bifald.

Sådan sagde Hjørrings 1. viceborgmester, Per Møller, da han på den traditionelle VIP-aften bød velkommen til ledere og trænere for de tilmeldte hold samt inviterede gæster.

- Når vi står her og kigger på så mange mennesker, hører så mange forskellige sprog, så mange kulturer alt forenet i ét fælles mål, nemlig at give unge mennesker en uforglemmelig oplevelse, så fylder det vores hjerter med glæde.

- I aften er det jer, holdlederne, trænerne og organisationerne, vi hylder for jeres dedikation, jeres energi og jeres villighed til at rejse hele vejen til Vendsyssel med soveposer, teamtasker og en kuffert fuld af håb.

- Og husk, at uanset hvem der rejser hjem med trofæerne, har I allerede vundet noget meget større: I har givet de unge oplevelser, de vil huske resten af livet, påpegede Per Møller.

Del Del Del
Flere nyheder
crosschevron-down