Bjarg IL (NOR) – Hertfordshire County Schools (ENG) 6-5 efter forlængelse og straffespark (1-1)
Pigerne fra norske Bjarg og engelske Hertfordshire County Schools gav hinanden en gedigen herrefight, hvor spillet bølgede frem og tilbage.
Englænderne satte det største aftryk i 1. halvleg og bragte sig allerede efter syv minutter foran på et flot hovedstød efter hjørnespark. Billedet holdt halvlegen ud, men så besluttede Bjarg sig for, at der skulle balance i regnskabet, og i de døende sekunder af halvlegen scorede de norske jenter på et langskud helt op i målhjørnet.
I 2. halvleg dominerede Bjarg kampen, dog uden at hverken de eller Hertfordshire kom frem til egentlige målchancer.
Pausestillingen holdt kampen ud, og så måtte spillerne ud i forlænget spilletid, og da der heller ikke blev scoret her, var der dømt straffespark. Her var Bjarg mest effektiv.
















