Finale G18 2025

25. jul 2025

Fortuna Hjørring (DEN) – Bodø/Glimt FK (NOR) 1-0

Kampen blev indledt med 1 minuts stilhed for at ære Sara Dissing, der døde fredag blot 17 år. Sara var holdkammerat med spillerne på Fortuna Hjørrings hold.

Æret være Saras minde.

Med sort sørgebind om højre arm lagde Fortuna Hjørring et tungt pres på Bodø/Glimt fra første fløjt. Med højt tempo, hurtige pasninger bølgede det ene angreb frem mod det norske straffesparksfelt efter det andet.

Men Bodø/Glimt forsvarede sig forbilledligt med samtlige spillere i og foran feltet, så det lykkedes kun sjældent for Fortuna Hjørring at komme frem til de helt store, oplagte målchancer.

Presset langt tilbage på egen banehalvdel betød også, at Bodø/Glimt også sjældent fik gjort sig farlig foran Fortuna Hjørrings mål.

Derfor endte 1. halvleg uden scoringer, selv om begge hold knoklede det bedste, de havde lært.

Man skulle da også helt hen til to minutter før lukketid, før Fortuna Hjørring helt i overensstemmelse med spillets fordeling fik bolden i det norske net.

 

Del Del Del
Flere nyheder
crosschevron-down