Håber på ny finaleplads

25. jul 2023

Håber på ny finaleplads

I 2022 deltog Mexico United på Dana Cup for første gang, og pigerne gjorde det så godt, at holdet spillede sig helt frem til finalen, hvor de dog tabte med 1-0 til Sandness Ulf efter forlænget spilletid.

- I år deltager vi så for anden gang i Dana Cup, og vi håber at kunne spille os i finalen igen, denne gang dog i G17, understreger Sofia Lopez, der selv var med på holdet sidste år men desværre må stå udenfor i år. En alvorlig knæskade holder hende nemlig fra at spille, og skaden betyder, at hun skal opereres allerede i august.

- Så hjælper jeg holdet med en masse praktiske opgaver i stedet, siger hun.

- Vi synes, at Dana Cup er en rigtig god turnering. Hjemme i Mexico spiller vi typisk med de samme hold hver gang, men Dana Cup er fantastisk international, hvor vi hele tiden møder spændende hold fra nye lande. Desuden lærer vi spillere fra andre lande at kende, så på den måde er Dana Cup også en social turnering, og endelig er det diskoteket. En del af spillerne på holdet i år har aldrig været på diskotek før, så det er stor oplevelse for dem, smiler Sofia Lopez.

Del Del Del
Flere nyheder
crosschevron-down