Puslespil med 869 brikker

24. jul 2023

Puslespil med 869 brikker

I 2022 ønskede 582 hold at blive indkvarteret på en skole under Dana Cup. I år er det tal vokset til hele 869, så det har været et udfordrende puslespil, som ansvarlig for indkvartering, Bob Knudsen Andersen, skulle lægge. Men det lykkedes.

- 2023 har ikke været uden udfordringer. Dels vil flere gerne indkvarteres på en af skolerne, og dels er der flere af de lokaler, som vi kunne råde over før corona, ikke længere til rådighed. Allerede tidligt var vi derfor ude for at appellere til det lokale erhvervsliv, som måske kunne have lokaler, der stod tomme midt i sommerferien, og det har vist sig at være en god idé.

Vi har fået rådighed over nogle nye lokaler, som vi ikke tidligere har brugt, fortæller Bob Knudsen Andersen.

- Vi er blevet rigtigt godt modtaget hos erhvervsvirksomhederne, så jeg er helt sikker på, at vi vil pleje de relationer igen fremadrettet, understreger han.

Del Del Del
Flere nyheder
crosschevron-down