Samler ind til ambulance

25. jul 2022

Samler ind til ambulance

Hjælpeorganisationen Bevar Ukraine er for første gang en del af Dana Cup. Sammen med ukrainske flygtninge bemander organisationen et telt i centerområdet, og målet er klart.

- Vi håber at tjene så meget ved at være med på Dana Cup, at vi bliver i stand til at købe en ambulance, som der er hårdt brug for i Ukraine i øjeblikket, fortæller Oleksandr Gerasymovych, der er leder af Bevar Ukraines afdeling i Aalborg.

I teltet er det muligt at købe typiske, lokale produkter, som er fremstillet af ukrainske flygtninge i Nordjylland. Desuden kan man lade sig friste af ukrainske kager og andre lækkerier.

- Vi håber, at rigtig mange vil kigge forbi og støtte vores bestræbelser på at skaffe en ambulance, smiler Oleksandr Gerasymovych.

Del Del Del
Flere nyheder
crosschevron-down