Spar Nord Fonden står bag de frivillige hjælpere

22. jul 2023

Samarbejdet mellem Spar Nord Fonden, Dana Cup og de mange frivillige, der er tilknyttet Dana Cup, får endnu et løft. Spar Nord Fonden donerer de såkaldte ”hjælpertrøjer” til samtlige frivillige omkring årets Dana Cup. Det er frivillige i såvel det centrale Dana Cup-område, som ude i kommunens klubber og omkring fodboldbanerne.

Ikke færre end 4000 hjælpertrøjer er købt ind, og nu er der kun et par dage til, at trøjerne skal trækkes over hovederne på de mange frivillige.

"Vi har i flere år ønsket at give de mange frivillige en ekstra påskønnelse. Da vi genåbnede Dana Cup i 2022 donerede Spar Nord Fonden et større beløb, så vi kunne holde et rigtigt frivillig-arrangement, hvor vi fejrede, at Dana Cup igen var på banen, og nu giver fonden os mulighed for endnu engang at komme ud til de frivillige. Det betyder enormt, siger Dana Cups direktør, Jette Andersen."

"Dana Cup er en kærkommen - men også helt nødvendig - økonomisk håndsrækning for hovedparten af foreningerne i vores kommune – og helt bundet op på, at foreningerne kan mobilisere frivillige kræfter. Fællesskaber og frivillighed i vores lokalsamfund taler i høj grad ind i Spar Nord Fondens uddelingspolitik, og vi er derfor meget glade for at understøtte foreningslivet med en donation specifikt rettet mod de mange frivillige siger Mette Green Clausen fra Spar Nord Fonden."

Med Spar Nord Fondens donationen i 2022 indledte Dana Cup noget, der ser ud til at blive en tradition: Den afrundende hjælperfest.

Spar Nord Fonden var således også sidste år med til at skabe noget ekstra omkring det store event i Hjørring.

Initiativet er blevet godt modtaget hos samtlige frivillige hjælpere i 2022, hvor der deltog over 300 i festen i FiberHallen.

I år følges der op med hjælperfest i FiberHallen lørdag den 2. september.

Spar Nord Fonden

Del Del Del
Flere nyheder
crosschevron-down