Dana Cups hovedsponsor Bambusa et bæredygtigt produkt

06. dec 2021
Bambusa Sokker

Dana Cups nye samarbejdspartner – giver de unge en mulighed for selv at tjene til deltagelse i turneringen

 

Det er tid for lune og behagelige sokker. Og nu har Dana Cup netop lavet aftale med en, der kan levere varen – oven i købet som et naturprodukt. Sokker strikket af 75 pct. tilvirket bambus. Ikke alene sikrer sokkerne mod kolde fødder, de kan også bidrage til deltagernes betaling til Dana Cup-turneringen.

Norske Bambusa, der er hjemmehørende i Stavanger medvirket til indtjening af mere end 100 mill. kr. til børn og unge siden etableringen i 2017. Der er indgået en længere løbende samarbejdsaftale med Dana Cup. Aftalen træder i kraft øjeblikkeligt. I Hjørring har man allerede prøvet at samarbejde med nordmændene som har etableret kontor i Vejle. Fortunas spillere har i en periode solgt Bambusa-sokker, hvilket har skæppet pænt i klubkassen.

Bambusa, der fra 2022 er hovedsponsor henvender sig ikke alene til Dana Cup, men også til de mange unge, som gerne vil være med i Hjørring i uge 30 næste år. Alle får tilbud om at sælge de populære sokker, der har gjort Bambusa til Norges største sokkeproducent. Selskabet bidraget til, at børn og unge får realiseret mål og drømme. Ikke mindst derfor ser Dana Cup frem til det samarbejde, der nu skydes i gang.

Fra norsk side er der også store forventninger, som primært indfries omkring Dana Cup 2022.

- Samarbejdet med Dana Cup er en naturlig udvikling i det bidrag Bambusa yder til de danske idrætsforeninger, siger Håvard Gundersen.

Den 47-årige grundlægger af Bambusa fortsætter:

- Som barn havde jeg ikke mulighed for at besøge Dana Cup, men nu, hvor jeg er ved at blive en gammel mand, får jeg endelig chancen for at komme til Hjørring i uge 30, og det glæder jeg mig til.

Bambusas repræsentant i Danmark, direktør Maria Bertelsen, Vejle, siger oveni:

- Vi vil sammen med Fortuna, klubbens mange frivillige og andre sponsorer give de mange tilrejsende børn og unge den bedst tænkelige oplevelse på Dana Cup 2022, siger Maria Bertelsen.

I Fortuna-koncernen ser man også frem til det fortsatte samarbejde med Bambusa. Det har jo allerede vist sig, at der – gennem en frivillig salgsindsats og Bambusas bæredygtige sokker - kan skabes et godt tilskud til klubøkonomien, der jo er ganske trængt oven på Coronaen.

- Vi tror også på samarbejdet med Bambusa, der har et vidtforgrenet netværk, som gør os i stand til at hente endnu flere hold til Dana Cup, siger salgschef Søren Ejstrup, Dana Cup.

- Bambusas miljøvenlige sokker er helt i tråd med Dana Cups politik, nemlig at fremstå som en organisation, der baserer sit virke på bæredygtighed.

Hos Dana Cup er man ikke i tvivl om Bambusas engagement i den store fodboldturnering.

Når det bliver uge 30, er nordmændene til stede og bidrager med en række adspredende aktiviteter og sjove indslag.

Her kan der læses mere om konceptet og det bæredygtige og miljøvenlige produkt - Dansk eller Norsk 

Haavard Gundersen

Foto: Håvard Gundersen CEO Bambusa

Pin It
Del Del Del
Flere nyheder
crosschevron-down